Inden barnet fylder 6 måneder, skal det have et navn. 

Navngivning sker enten ved dåb eller digital anmeldelse på borger.dk. Navnet består af et fornavn og et efternavn (et af forældrenes efternavne). Derudover kan barnet få et eller flere for- og mellemnavne.

Den officielle navneliste med godkendte fornavne finder I her.

Gå ind på hjemmesiden www.borger.dk med NEM-id under "Familie og børn" - Navngivning og følg vejledningen.

Skemaet udfyldes og underskrives med digital signatur af dem, der har forældremyndigheden. Skemaet ender hos kirkekontoret som behandler anmodningen. 10-14 dage efter navngivning vil I modtage barnets sundhedsbevis. Hvis I ønsker en personattest for barnet kan I rekvirere via www.borger,dk eller ved henvendelse til kirkekontoret.

Der er ingenting i vejen for, at barnet senere kan blive døbt.